Lejebetingelser
Startside Husbeskrivelse Beliggenhed Priser For Børn Beskrivelse Foto af huset Golf Ferie Lejebetingelser Links Kontakt

 

Lejebetingelser samt vigtig information for udlejning af

Spurvevej 35, 4200 Slagelse

 

1. Benyttelse af huset

Lejeren vil benytte det lejede hus og tilhørende indbo som det sig hør og bør. Lejemålet fastlægges for et ophold som begynder og slutter på de datoer, som på forhånd er aftalt med udlejer. Lejeren, som har underskrevet denne kontrakt, kan under ingen omstændigheder gøre krav på en ret til at blive på stedet efter lejemålets udløb. Det lejemål som er aftalt mellem de to parter kan under ingen omstændigheder gælde for en tredje part, undtagen hvis ejeren giver tilladelse dertil.
Lejeren skal oplyse om enhver strøm- eller vandafbrydelse.
Lejeren skal sikre at lejemålet forløber fredeligt og i overensstemmelse med husets formål. Udendørsspil kan benyttes, der henstilles blot om at alle dele pakkes ned igen efter brug. Det samme gælder værktøj i skuret. Det er dog kun mindre reparationer, der er tilladt.

Der henstilles til, at rygning ikke foregår inden døre.

2. Antal lejere

Hvis antallet af lejere overstiger den i kontrakten angivne kapacitet (i dette tilfælde 6 personer over 2 år) uden forudgående aftale, forbeholder ejeren sig ret til at bryde kontrakten eller modtage et ekstra beløb.

3. Betalingsbetingelser

25%  af det aftalte beløb for leje af sommerhuset betales ved booking. De resterende 75% af lejebeløbet samt et depositum på 1.200,- kr. betales senest 30 dage før lejemålets påbegyndelse.
Det betalte depositum på 1.200 kr. modregnes forbrug af el og vand ved afgang, samt evt. erstatninger ved ødelæggelser af huset eller tilhørende ting. Se mere under ”Lejekontrakt for Spurvevej 35”. Yderligere underskrives 2 eksemplar af dette dokument – hver part får et underskrevet eksemplar. Den indgåede lejeaftale er bindende.
Husk at medbringe denne underskrevne kontrakt ved ankomst. 

Prisen for udlejning er ekskl. el og vand som opkræves særskilt ved afrejse. Pris på el er 4,5 kr. pr. kWh og vand 95 kr. pr. kubikmeter. Aflæsning af forbrug finder sted ved ankomst og ved afgang. Brænde fra haven kan afregnes efter aftale.

4. Afbestilling

Annullering af den aftalte periode senere end 4 uger før ankomst skal meddeles pr. anbefalet brev eller pr. mail og udlejer forbeholder sig ret til at beholde Booking beløbet. Dog betales beløbet tilbage, hvis huset kan lejes ud igen til den samme pris og i den samme periode, minus administrationsomkostninger, som er 150.- kr.

5. Priser

Fastsættes i danske kroner.

6. Opgørelse over husets tilstand

Ved afrejse laver lejeren en opgørelse over ting og materiel i huset som er gået Itu . Dog forventes der en høj grad af gensidig ærlighed – hvilket betyder at lejer ved afgang oplyser om eventuelle skader og ødelæggelser som er sket under opholdet. Lejeren er ansvarlig for hus, indbo og service og skal betale prisen for de beskadigede ting og om nødvendigt reparation af dem. Lejeren forpligter sig til at aflevere inventaret i samme tilstand, som det blev modtaget.

7. Forpligtelser

Lejeren er forpligtet til at rette sig efter kommunens reglement. Især reglen om at åben ild på grunden er forbudt mellem den 1. april og den 1. oktober. Der skal tages hensyn til naboer samt legeredskaber på legepladsen. Hunde skal være i snor overalt. Alt affald skal ligges i poser inden de smides i skraldesækken. Er der for meget affald i forhold til skraldesækkens størrelse, koster det 25 kr. til en ekstra sæk via kommunen.

8. Rengøring

Lejer skal renholde huset under opholdet og huset skal afleveres i den stand, hvori den er modtaget. Eventuel manglende rengøring ved afrejse, vil blive udført for lejers regning. Slutrengøring kan bestilles senest ved ankomst. Se mere under ”Lejekontrakt for Spurvevej 35”.

9. Forsikring

Lejeren skal selv forsikre sig imod alle de skader som han/hun kan drages til ansvar for. Dette gælder også forsikring af lejerens personlige ting og personlige ansvar.

10. Hjælp

I tilfælde af akutte eller særlige problemer kan lejeren kontakte ejeren på  60 77 56 80.

11. Linned

Lejeren skal medbringe følgende sengetøj. Dynebetræk 200 x 140 cm, pudebetræk, lagner 200 x 70 og et stk. 140 x 200 cm. Vaskeklude, håndklæder, viskestykker etc. forefindes heller ikke. Lejer bedes benytte egne lagner uden på de eksisterende lagner, af hensyn til egen og andres hygiejne.

12. Cykler

Der er 4 cykler ( 2 voksen + 2 børnecykler ) som stå til fri afbenyttelse, men lejer skal betaler for de skader der er sket på dem, dette vil blive lavet på regning fra lokal cykelhandler. Bortkommen  cykler skal erstattes med et beløb på 1200.- kr. Der er monteret cykellås på alle cykler med nøgle er den bortkommet skal der betales 50.- kr. 

Særlige bemærkninger:

Der kan påregnes tømning af samletank i løbet af ugen efter behov. Desuden aftales løbende henvendelse vedrørende aflæsning af el og vand. Affald afhentes efter aftale.